Frisvadvej 2, 6800 Varde

Gæstebog

Created with Sketch.

Hej og velkommen til vores side. 
Vi håber i finder de nødvendige informationer her på siderne, ellers er i velkommen til, at kontakte os. 
I må meget gerne lægge en hilsen i vores gæstebog 🙂

Sneglehusets gæstebog

 
 
 
Felter markeret med * er obligatoriske.
7 indlæg.
Pernille og Brian Lassen skrev den marts 19, 2025
Sneglehuset stod klar med dørene åbne, da kommunen ikke kunne give vores datter en plads, der kunne passe ind i vores hverdag. Vi har aldrig fortrudt vores valg, i forhold til at få vores datter passet i sneglehuset.

Torben og Lone er en fantastisk duo, der kan det hele. Heriblandt kreative tiltag, jævnlige ture ud af huset, gymnastik en gang i uge, fleksibilitet i forhold til bringe- hentetider samt alt den omsorg der er brug for i de første år af et barns liv.

Der lægges fokus på god kommunikation mellem Torben og Lone og os som forældre. Vi er aldrig i tvivl om, at vores datter har det fantastisk i deres hænder. Dette ses både i vores datter glæde ved at komme om til Torben og Lone, det der bliver rapporteret for Torben og Lone samt den daglige indtjekning på vores lukkede Facebookside med beskrivelse af dagen med medfølgende billeder (som der selvfølgelig er blevet givet samtykke til).

Hvis man som forældre kan have sine betænkeligheder ved at vælge en privat pasningsordning, grundet nul muligheder for erstatsningspasning ved andre dagplejer i forbindelse med sygdom, kan man trygt vælge Torben og Lone. I den tid vores datter har været i sneglehuset, har der ikke været en eneste uplanlagt lukkedag, hvilket giver en enorm tryghed for os som forældre, da vi altid kan regne med, at Torben og Lone står med dørene og armene åbne. Ved årsskifte bliver der udleveret en årsplan for hele året, hvor man kan se hvornår sneglehuset holder lukket i forbindelse med ferie og helligdage. Det giver et godt overblik for, hvornår man evt. selv skal planlægge sine ferier og helligdage.

Tak til Torben og Lone for den fantastiske tid vi og vores datter har sammen med jer. I er fantastiske! ♥️
Anja og Dennis Christensen skrev den november 15, 2023
Vi har haft vores to børn passet af Torben og Lone. Vores ældste gik i sneglehuset fra 2018-2020 i Arrild og den yngste fra 2021-2023 i Varde.

Vi skriver her vores oplevelse og håber andre der overvejer at få deres børn passet i sneglehuset læser det.

Vi er af den overbevisning at det er betydningsfuldt for et barns udvikling at de får masser af kærlighed, omsorg og vises oprigtig interesse. Dette er nemt at give som forældre til sine egen børn, men ikke lige så nemt at forvente af andre voksne mennesker. Det er dog lige præcis det begge vores børn har fået af Torben og Lone i Sneglehuset.

Vi bor 30 minutters kørsel fra Varde og havde først fået en plads i vores egen by til vores yngste, men dette kunne slet ikke måle sig kvalitetsmæssigt med hvad vi vidste vores barn ville få hos Torben og Lone, derfor valgte vi efter en måned hos den anden private passer at ophøre samarbejdet og dagligt bruge en time på transport af vores barn - når man kender til en høj standard af pasning, så er det svært at give sit barn discountpasning.

Vores børn har altid været glade i sneglehuset og de er blevet mødt præcis hvor de var i deres udvikling. De er blevet mødt af mennesker der ville dem, så dem og havde tid til dem.

Den tilbagemelding vi har fået fra børnehaverne er at de begge er fuld af selvtillid og selvværd. De bærer præg af en solid og god start på livet og det er tydeligt at de er blevet holdt af og har lært ordentlig opførsel som at vente i kø og generelt fornuftig opførsel overfor andre børn.

Vi tror på at alle de timer vores børn har tilbragt sammen med Torben og Lone har haft stor indflydelse på deres store trivsel.

Til enhver forældre eller kommende forældre der overvejer om sneglehuset er stedet for deres barn, kan vi kun sige at vi giver Torben og Lone vores varmeste anbefalinger.
Tjana & Mathias skrev den juni 12, 2023
De største anbefalinger herfra☀️ Vi skulle meget pludseligt finde en ny dagpleje til vores datter på 2 år, grundet sygdom hos vores tidligere dagplejer. Vi blev anbefalet Sneglehuset i Varde og har bare været SÅ glade for det. Vores datter elskede at være der fra første dag og hun glæder sig altid til at skulle afsted😍 Tak til jer Lone og Torben😊
Malene skrev den juni 4, 2020
Vi kan kun give vores største anbefalinger af Lone og Torben. Begge vores drenge Sebastian og Hjalte har været i dagpleje hos Lone og Torben! Vi er taknemlig for alt den kærlighed de har fået hos jer! Jeres hverdag har altid været trygt, kærligt og med
masser af leg ❤️ Tak for at i altid har haft børnene i tankerne, også selv i ferier og weekend. Havde vi skulle ha haft nr 3 var det barn helt sikkert også kommet i jeres hjem! Alt godt i jer begge i Varde ❤️ ☀️
Dan og Rebecca Matras skrev den november 19, 2018
Vi kan varmt anbefale Sneglehuset, hvor vi har vores 2 børn, de er altid glade og trætte når vi henter dem, og snakker tit om Lone og Torben, som vi kender som glade og yderst fleksible.
Marlene Matthiesen skrev den november 19, 2018
Dejlige mennesker og kolleger, som vi nyder at være sammen med 😊
Linda Bennedsen skrev den november 2, 2018
Lone og Torben er super dejlige kollegaer og kommer jævnlig til Skærbæk og er sammen med os. Og vi nyder hvert et besøg, om det er herhjemme, på legepladsen eller i legelandet i Skærbækcenteret.